Et menneske, der håndterer sit liv og følelser med alkohol eller medicin med misbrugspotentiale, er per definition alkoholiker.
Ring på TLF. 86 87 12 24 og få vejledning om, hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling her på Behandlingscenter Søby Park.
Alkoholikere findes i alle sociale lag og faggrupper. Både høj og lav og lige mange kvinder og mænd rammes af alkoholisme. Under den vinkel kan man vist roligt sige, at sygdommen alkoholisme er ”demokratisk”.
For omkring 60 år siden døde hver halvtredsindstyvende dansker af alkoholbetingede sygdomme.
I dag dør ca. hver tyvende dansker som resultat af for meget alkohol. I samme periode er forbruget steget fra årligt 5 liter til 11,5 liter ren alkohol for hver dansker over 15 år.
Den typiske alkoholiker lever et tilsyneladende normalt liv med job og familie; men ruten er lagt til turen mod samfundets bund og en alt for tidlig og ensom død.
”Manden på bænken” er eksemplet på en alkoholiker, der har taget hele den ultimative tur ned til bunden, og hvor det som regel er for sent at ændre på noget som helst, hvad angår misbrug af alkohol.
Udviklingen for en alkoholiker kan inddeles i 3 stadier, som er tæt på 100% sikre og altså forudsigelige.
Man kan ikke være ”lidt alkoholiker”. Enten er man det, eller også er man det ikke.
Det hele er kun et spørgsmål om, hvor i udviklingen en alkoholiker aktuelt befinder sig. Det kan sammenlignes med, at en kvinde umuligt kan være ”lidt” gravid – enten er hun gravid, eller også er hun ikke.
Alkoholisme manifesterer sig altid som en udvikling
Er man først alkoholiker, udvikler trangen til alkohol sig med sikkerhed over tid, hvor personen ender op i en sygelig tilstand, både fysisk og mentalt. Alkohol er blevet en nødvendighed for at komme igennem dagen – ligesom med en motor, skal der brændstof til.
Udover fysiske skavanker støder en depressiv tilstand ofte til undervejs, måske endda med selvmordstanker og/eller selvmordsforsøg.
En alkoholiker bruger enorm energi og ressourcer på at dække over sin sygdom med at drikke for meget, og jobbet bliver som regel passet til punkt og prikke så langt henad vejen, som muligt.
Men der bliver drukket i smug, drikkeriet planlægges systematisk.
Flasker bliver deponeret på strategiske steder, tomme flasker eller vinkartoner gemmes af vejen. Forbruget bliver underdrevet eller bagatelliseret. Løgne om drikkeriet hører dagligdagen til, hvis det da ikke bliver totalt benægtet.
Men mange alkoholikere fungerer alligevel stadigvæk så nogenlunde, selv på 2. stadie.
Den nærmeste familie er dem, som først mærker, at noget er galt omkring et familiemedlems brug af alkohol. Alligevel kan det tage meget lang tid, inden det virkelig går op for familien, at et familiemedlem har udviklet sig til alkoholiker.
For en alkoholiker sker en udvikling af sygdommen i 3 stadier over mange år. Derfor vænner familien sig stille og roligt over tid til tingenes tilstand.
En snigende sygdom, som forværres over tid.
Hvis forandringen skete hen over en nat, ville der blive reageret prompte.
Men alkoholikeren har gennem lang tid ændret personlighed fra at være reel, ansvarlig, ærlig og nærværende til at være en mentalt fraværende, direkte løgnagtig, benægtende og uansvarlig tilskuer til livet og familiens mangel på trivsel.
Skyld og skam
Undervejs har familien følt skyld og skam over tingenes tilstand. Netop skamfuldheden betyder i de fleste tilfælde, at familien dækker over alkoholikeren – de er med tiden blevet medafhængige.
Børnene kan ligefrem føle, det er deres skyld far eller mor drikker og er alkoholiker. De holder op med at tage kammerater med hjem. De mistrives i det hele taget på grund af ”hemmeligheden derhjemme”.
Den sociale omgangskreds skrumper
Familiens sociale netværk skrumper ind, først fordi ingen inviteres hjem, for ingen må komme så tæt på, at de opdager at et familiemedlem er alkoholiker.
Og til sidst forsvinder de få venner, som eller har holdt ved også. De orker ikke længere at være vidne og indirekte deltagere i familiens deroute.
Facaden kan ganske vist stadig se pæn ud. Familien med en alkoholiker arbejder stadig hårdt på at få det hele til at se ”normalt ud”. Men inde bag gardinerne arbejder alkoholismen på at fremkalde den totale opløsning.
Familien siger stop
På et tidspunkt bliver det hele for meget. Og ægtefællen kræver, at drikkeriet stopper, og at der skal hjælp til.
Løfter fra alkoholikeren om at begrænse drikkeriet eller stoppe helt, tror ingen længere på.
Hvem / hvor skal hjælpen så findes?
Der forsøges typisk først med egen læge og antabus, det hjælper måske i et stykke tid – familien blomstrer op, også alkoholikeren selv; men skuffelsen med tilbagefaldet lurer lige om hjørnet.
Næste station, 10 timer hos en psykolog; men psykologen kan ikke arbejde med en, som stadig drikker eller lyver. Har psykologen gennemskuet drikkeriet, vil psykologen sige fra her.
Næste forsøg, det kommunale misbrugscenter, der typisk tilbyder antabus og såkaldte motiverende samtaler a 45 minutter hver anden uge, eller en gang om ugen.
Her lykkes det også kun ganske få at slippe fri af alkoholen. Men helt ærligt… Det er nærmest respektløst af det offentlige, og dermed politikerne at mene, at en alkoholiker kan finde sin løsning med så tyndt et tilbud.
Et dilemma
Familien står i et svært dilemma. Et menneske de ellers elsker og holder af, fremstår efterhånden med 2 forskellige personligheder; nemlig en alkoholiker, som de ikke længere kan holde ud, og så den rigtige personlighed, som de trods alt stadig elsker og holder af.
Frygt for at det går helt galt, hvis man forlader alkoholikeren
Dette er en meget smertefuld situation for familien og opleves som et valg mellem kolera og pest. Skal man bide det hele i sig? Det gør rigtig ondt. Eller skal man sige fra? Det gør også rigtig ondt.
Gribes der ikke ind overfor en alkoholiker med en effektiv og professionel alkoholbehandling, er opløsning af familien med skilsmisse meget snart en realitet, tab af jobbet og dermed økonomiske problemer, helbredsproblemer og abstinenssymptomer.
Og ja, til sidst sidder en alkoholiker alene med sin flaske og udsigten til en alt for tidlig afgang fra denne verden.
Med ovenstående, forudsigelige løbebane for en alkoholiker, er et krav fra familiens side om at tage i 5-6 ugers intensiv, privatbetalt døgnbehandling en gerning ud af bekymring, kærlighed og omsorg, og er oftest den allersidste chance familien giver deres alkoholiker!
De patienter, vi modtager i behandling for alkoholmisbrug, har typisk stadig familie, hjem og job i behold. Egentlig har de gjort det ganske godt op gennem livet; men når det gælder alkohol, er de alligevel kommet til kort.
Derfor, når du forestiller dig Behandlingscenter Søby Park, så glem alle billeder på nethinden og associationer om et drankerhjem med en flok bumser og sutter. Sådan er virkeligheden slet ikke.
Der er langt fra givet, at en alkoholiker drikker åbenlyst og sidder i lystigt drikkelag på bodegaen, eller at han ”sidder på bænken” og drikker for meget. Den typiske alkoholiker drikker derimod i det skjulte og alene.
Familie, hjem, job, helbred og økonomi er måske stadig intakte; men inde bag gardinerne mistrives familien, alt mens den kæmper for at holde facaden.
Dagligdagen er fyldt med skyld og skam, hvor familien isolerer dig mere og mere.
En alkoholiker lyver om drikkeriet og manipulerer med familien i en grad, så de ofte tror, det er dem, den er gal med.
I det lange løb fremstår alkoholikeren som uvederhæftig, og er måske endda i modstrid med sin egen personlighed, som oprindeligt var kendetegnet af ærlighed og troværdighed.
Kendetegnende er, at alkoholikerens drikkeri gør familien ked af det. Konfrontationer med alkoholikeren sker jævnligt, hvor der i bedste fald opnås løfter om bod og bedring, som bare ikke holder.
Alkoholikeren mener måske de gode intentioner og løfter, og det kan gå godt i en periode – kort eller lang – med afholdenhed. Men efter nogen tid skuffes familien, når der igen findes skjulte flasker.
Som alkoholikerens drikkeri udvikles og tiltager, bliver følgerne tydeligere.
Når først kørekortet mistes, og fyresedlen følger fra arbejdet, er der ikke langt til skilsmissen og social isolation med den endelige deroute med ødelagt økonomi, drikkeri tidligt på dagen, helbredsskader og en alt for tidlig død i ensomhed.
Enhver opfordring til hjælp eller alkoholbehandling afvises blankt.
Benægtelse og løgne opleves hyppigere. Det er klassiske fraser hvor personen benægter at have et problem med alkohol. Eller at han/hun påstår de kan stoppe, hvornår det skal være. De går i forsvarsposition og bruger arbejde og familie som beviser for ikke at være alkoholiker.
Hvis du stiller en alkoholiker et ultimatum, vil han holde fast i, at han skal have lov til at drikke én øl eller ét glas vin. Det er en af de absolut største forhindringer for at genoprette en alkoholiker – og samtidig bliver den ene øl eller det ene glas vin til mange flere.
Alkoholikeren lover oftere og oftere at stoppe med at drikke.
Alligevel bliver afhængigheden værre og værre, og ikke mindst tydeligere. Skuffelsen og byrden vokser sig større og større for familien, og ligeledes for alkoholikeren.
Som alkoholiker oplever man en stærk trang til at drikke alkohol (craving).
Alkohol spiller en større og større rolle i forhold til tidsforbrug og prioritering.
Der skal større og større mængder alkohol til for at opnå samme effekt.
Evnen til at styre, hvor meget man drikker, er nedsat = kontroltab, og i svære tilfælde endda helt sat ud af spillet.
En alkoholiker oplever trang, både psykisk og fysisk til at drikke alkohol (craving).
Alkohol spiller en større og større rolle i forhold til tidsforbrug og prioritering.
Drikkeriet bagatelliseres eller benægtes helt. Der lyves og drikkes i det skjulte.
Drikkeriet planlægges.
Drikkeriet begrundes, hvor omverdenen, diverse livsomstændigheder eller familiemedlemmer, jobbet, depression mv. får skylden.
Evnen til at styre mængden af alkohol man drikker, er nedsat eller helt sat ud af spillet, såkaldt kontroltab.
En alkoholiker drikker trods kendte konsekvenser, fysisk, psykisk, økonomisk og socialt.
Hårdt presset indrømmer en alkoholiker måske drikkeriet, men fastholder stædigt, at det vil man ikke have hjælp til.
Ca 200 psykiske og legemlige sygdomme knytter sig til alkoholisme.
Kontakt Steen Beck, som selv er ædru alkoholiker efter en behandling i 1995, eller en anden af vores medarbejdere på tlf. 86 87 12 24.
Eller bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig.
Vi besvarer dine spørgsmål og giver dig råd om hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling.
4 ud af 5 af vores patienter opnår et liv uden alkohol.
Virkningen fra alkohol eller de beroligende stoffer, som medicin eller sovemedicin, aftager over tid. Den positive virkning bliver mindre og mindre.
I stedet ryger alkoholikeren ind i en ond cirkel. Den udeblivende positive effekt giver en betydelig indre uro (abstinenser) og en fortsættelse af alkoholisme. Den positive indvirkning alkoholen eller medicinen gav i starten, ender med at have den modsatte virkning og misbrugeren vil opleve en tilstand af uro og/eller depression.
En øget tolerance for alkohol (eller medicin) opstår naturligt – der skal mere og mere til for at få samme effekt.
Nogen begynder at blande medicin og alkohol. Hermed opnår de en kort, men bedre effekt. Det ender dog oftest i en meget farlig dobbelt afhængighed, som er ekstrem stærk og svær at komme ud af.
På trods af en tolerance der er øget, smuldrende troværdighed samt manglende nærvær, kan eller vil en alkoholiker ikke se, hverken det voksende problem eller konsekvenserne, som kan være fatale. Forslag om hjælp og egentlig alkoholbehandling afvises af alkoholikeren, som bagatelliserer problemet.
En alkoholiker har reduceret sin tilstedeværelse og er mentalt fraværende – livet opleves som gennem et mat rude, der gør det svært at se detaljerne. Det er også med til, at udviske synet på deres misbrug.
Hvilken hjælp er der til pårørende til alkoholikere?
Med i et forløb på Behandlingscenter Søby Park for en alkoholiker hører et program for de pårørende.
Her lærer de pårørende bl.a. om de mekanismer, som driver alkoholikeren og den (uønskede) rolle, de ofte selv har fået som en kontrollerende faktor og den, som må tage stort set alt ansvar i /for familien.
Desuden arbejdes der i vores familieprogram med at løse op for traumer, ligesom de pårørende får værktøjer til at imødegå en aktiv alkoholikers manipulation og gennemskue begrundelser og løgne omkring drikkeriet.
De pårørende møder også andre familier med en alkoholiker i behandling, hvor de kan udveksle erfaringer og i det hele taget få indsigt og bevidsthed om sygdommen alkoholisme, hvad det gør ved dem, og også meget vigtigt, at de oplever at de ikke er alene!
Sagt uden filter: Med den sygdom, som alkoholisme er, samt det udprægede benægtelses-syndrom hører det til sjældenhederne, at en alkoholiker frivilligt tager i alkoholbehandling.
Fakta er, at det er de pårørende tættest på en alkoholiker, der må tage ansvaret og tage sagen i egen hånd. Kun når dette sker er en alkoholiker i stand til at takke ja til en alkoholbehandling og derigennem bearbejde sin sygdom.
Hårde ord og skænderier får sjældent en alkoholiker til at modtage hjælp. Alligevel skal der et eller andet sted en fast vilje og ufravigelig beslutning til, og måske endda også konsekvenser. Men det skal alt sammen serveres i en ånd og tone af respekt, bekymring, kærlighed og omsorg.
Det er vores erfaring, at 1 person alene sjældent kan udrette noget. Man skal stå sammen som familie om at løfte opgaven i flok og i 100% enighed.
Men det skal selvfølgelig starte et eller andet sted, så føler du, at du vil gøre noget, må du starte med at kontakte os og dernæst alkoholikerens øvrige familiemedlemmer.
Her på Behandlingscenter Søby Park opererer vi med et begreb, Intervention, hvor vi gennem mange år med succes har assisteret familier og virksomheder med hjælp til at motivere en alkoholiker til at gå i alkoholbehandling.
I stedet for at I selv forsøger at overtale en alkoholiseret pårørende til at komme i behandling, så ring til os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe med den svære samtale, kaldet en intervention.
I et nært samarbejde mellem familien og en af vores medarbejdere lykkes det stort set altid at få en pårørende alkoholiker til at tage i behandling, umiddelbart i fortsættelse af interventionen.
Ring og hør nærmere om, hvordan det foregår. TLF. 86 87 12 24.
Gode overvejelser du/I kan gøre jer, som alkoholikeren indtil løsningen forelægges, IKKE skal være involveret i:
Du beslutter, du vil ”gøre noget”!
Kontakt professionel hjælp her hos os, Behandlingscenter Søby Park tlf. 86871224, for instruktion om, hvordan du skal gribe det hele an.
Kontakt til andre familiemedlemmer, om de vil være med?
Bliv enige med alkoholikerens andre familiemedlemmer om, hvad I kan se, der skal ske. Hvad er det præcis I vil have alkoholikeren til at gøre?
100% enighed i familien om, hvad I vil have skal ske, er strengt nødvendig.
I skal bane vejen for, at det ønskede også er muligt for alkoholikeren at sige ja til, dvs. forudse, hvilke hindringer alkoholikeren vil se: hvordan skal alkoholikerens benægtelse af problemet imødegås, hvad med ”uopsættelige” aftaler / pligter, arbejdet (sygemelding er løsningen), hvem / hvordan skal betale for behandlingen, er der en sundhedsforsikring?.
Afdækning af konsekvenser for alkoholikeren, hvis han/hun nægter at modtage den hjælp I har fundet frem til.
Kontakt os igen, når I er kommet så vidt og I er 100% enige om at stå fast på, at alkoholikeren skal acceptere at modtage hjælp.
Vi forbereder jer professionelt på, hvordan den svære samtale med alkoholikeren vil forløbe og hvordan I styrer forløbet, så alkoholikeren ikke manipulerer jer bort fra emnet og formålet.
Som pårørende til en alkoholiker er vores dør også altid åben for et besøg, hvor I ved selvsyn kan opleve stedet og få en afklarende, gratis og uforpligtende samtale om mulighederne i en behandling og om, hvordan en alkoholiker motiveres, evt. via en intervention.
På Behandlingscenter Søby Park tilbyder vi rigtig gode resultater i en kvalitetsbehandling, som foregår i meget rolige og behagelige rammer, der er i absolut særklasse indenfor misbrugsbehandling. Og vi er selvfølgelig ikke dyrere end andre behandlingscentre.
Er en alkoholiker i din familie eller omgangskreds i tilbagefald, anbefaler vi, at du kontakter os, inden du gør noget som helst andet. Dette gælder uanset, om vedkommende har været i behandling hos os, eller et andet sted, eller slet ikke har været i behandling. Sammen kan vi drøfte, hvad der kan gøres.
Vores patienter er både voksne mænd og kvinder, alle aldersgrupper og fra et bredt spekter af sociale lag.
Som kun 1 af 2 steder i Danmark modtager vi dog IKKE stiknarkomaner eller kommunalt henviste klienter.
