Alkoholoverforbrug
4 ud af 5 patienter opnår et liv uden alkohol efter en behandling hos os.
Ring på TLF. 86 87 12 24 og få råd om,hvordan man kommer i alkoholbehandling her på Behandlingscenter Søby Park.
Ring på TLF. 86 87 12 24 og få råd om,hvordan man kommer i alkoholbehandling her på Behandlingscenter Søby Park.
Det er svært at trække en skarp grænse mellem et overforbrug af alkohol og et alkoholmisbrug.
Sundhedsstyrelsen anbefaler max 14 genstande om ugen for mænd og 7 genstande for kvinder. Man kan derfor sige, at hvis man drikker mere end 14 eller 7 genstande om ugen, så har man et overforbrug af alkohol ifølge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Et alkoholforbrug bliver til alkoholmisbrug, når drikkeriet begynder at skabe problemer for en selv eller ens nærmeste omgivelser.
Når vi taler om alkoholmisbrug, så mener vi som regel personer, der har udviklet sygdommen alkoholisme. Folk som er blevet afhængige af alkohol, og ikke længere drikker af lyst, men af nødvendighed.
Grænsen mellem et alkoholoverforbrug og et misbrug er flydende. Selvfølgelig handler det til dels om hvor meget man drikker i løbet af ugen, men det handler lige så meget om hvordan man drikker. Om der et mønster i ens drikkeri.
Er man for eksempel begyndt at drikke, når man er alene? Drikker man i situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt at drikke sig beruset? Hænder det ofte, at man ender med at drikke mere end man havde planlagt? Drikker du i smug? Har dine nærmeste kommenteret dit drikkeri?
Dette er alt sammen tegn som man bør tage alvorligt, for det er som regel symptomer på at man er ved at udvikle et alkoholmisbrug, eller, som vi foretrækker at kalde det, alkoholisme.
Alkoholisme er en snigende sygdom, som udvikler sig over tid, og patienten erkender som regel ikke problemet fuldt ud før de sidder dybt i suppedasen.
Helt overordnet kan man sige, at et alkoholoverforbrug bliver til et misbrug, når det begynder at skabe problemer for personen selv og de nærmeste.
Man skal holde øje med tegnene på, at man er på vej ud i et alkoholmisbrug, og så skal man søge hjælp!
Alkoholisme er en progressiv sygdom, det vil sige at den udvikler sig så længe man fortsætter med at drikke – og det bliver kun værre med tiden.
Den eneste langtidsholdbare løsning for en alkoholiker – dvs en person, som er blevet afhængig af alkohol – er at stoppe helt med at drikke. Det kan være svært for alkoholikeren at forstå, at det er nødvendigt at stoppe helt, så det kræver som regel hjælp. Det kræver hjælp at blive ædru, og det kræver også hjælp og rådgivning at forblive ædru.
Den bedste hjælp en alkoholiker kan få til at løse sit alkoholproblem, er en intensiv behandling på et specialiseret behandlingscenter som Behandlingscenter Søby Park i Hammel nær Aarhus.
Behandlingsformen der benyttes på Behandlingscenter Søby Park kaldes en Minnesotabehandling. Der er tale om en gennemprøvet behandlingsform, som er baseret på mange års erfaringer med alkoholikere.
Alkoholisme er en sygdom, og den er kronisk, progressiv og dødelig. At den er progressiv vil sige, at den kun bliver værre med tiden. Eneste løsning er derfor at få stoppet den i tide.
Al erfaring siger, at alkoholikeren ikke kan klare at stoppe af sig selv, og derfor skal han have ordentlig rådgivning og behandling for at blive ædru, og han skal udstyres med de nødvendige værktøjer til holde sig ædru i fremtiden.
Alkoholisme er en meget alvorlig og livstruende sygdom, men vi ved af erfaring, at alkoholikeren kan genvinde både helbredet og det gode liv, hvis de får hjælp i tide. Jo før jo bedre.
Behandlingscenter Søby Park modtager i øvrigt alkoholikere til behandling fra hele landet.
Kontakt Steen Beck, eller en anden af vores medarbejdere på tlf. 86 87 12 24, eller bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig. Vi besvarer dine spørgsmål og giver dig råd om hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling.
4 ud af 5 patienter kommer ud af deres misbrug gennem en behandling hos os.