Viden

Hvad gør alkohol ved kroppen?

4 ud af 5 af vore patienter kommer ud af deres misbrug til alkohol. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler et maksimalt forbrug på 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder.

Har du pårørende med alkoholproblemer? Ring TLF. 86 87 12 24 og få råd om, hvordan man kommer ud af et misbrug.

Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega, som drikker for meget og har behov for behandling?

Så tøv ikke med at kontakte os. TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00
– også weekend og helligdage –

Hvilken betydning har alkohol på kroppen på længere sigt?

Alkohol er kemisk set et organisk opløsningsmiddel.

Derfor kan det næppe undre at et stort alkoholindtag over længere tid vil skade kroppens organer.

Et langvarigt massivt alkoholmisbrug kan således få en dødelig udgang, for eksempel på grund af levercirrose (skrumpelever). Selv et mindre forbrug af alkohol kan på lang sigt have negative virkninger på kroppen så som fedtlever og nedsat immunforsvar.

Et decideret alkoholmisbrug vil på lang sigt skade både hjernen, centralnervesystemet, hjertekar-systemet samt lever og nyrer. Type 2-diabetes og betændelse i bugspytkirtlen ses også tit hos alkoholikere.

Dertil kommer de psykiske og sociale skadevirkninger af misbruget, som alkoholikeren ofte kan opleve som mindst lige så ødelæggende som de fysiske.

Hvad gør for meget alkohol ved kroppen?

Når vi taler om alkoholens effekt på kroppen skelner vi mellem de kortvarige og de langsigtede virkninger.

Selve alkoholrusen er, klinisk set, en forgiftningstilstand, hvor hjernens naturlige kemi bliver forstyrret af alkoholen i blodet. De fleste forbinder denne rus med noget behageligt. De føler sig gladere, mere åbne, mere modige og sociale m.m.

Hvis promillen øges yderligere og vi bliver meget fulde kan disse virkninger dog vende rundt og blive mere ubehagelige. Vores talecenter i hjernen bliver påvirket så vi begynder at snøvle, vi bliver svimle og kan ikke længere holde balancen, vi får sværere ved at koordinere vores bevægelser og mister måske kontrollen over vores vandladning.

Når kroppen ikke længere kan nå om nedbryde alkoholen i takt med at vi hælder den indenbords, så kan det ende med en akut alkoholforgiftning. Her risikerer patienten at gå i koma, hvilket kan være livsfarligt.

Kan kroppen blive normal efter en alkoholbehandling?

Vi kan dele  alkoholens skadelige virkning på kroppen op i de kortvarige påvirkninger, de langvarige og de permanente skader.

Langt de fleste af de fysiske mén efter et alkoholmisbrug kan man blive helt kvit efter et behandlingsophold på fem uger på Behandlingscenter Søby Park.

Abstinenser behandles medicinsk fra det øjeblik man bliver indlagt og en tilknyttet læge undersøger patientens levertal samt symptomer på andre følgesygdomme så som betændelse i bugspytkirtlen. Allerede efter den første uge i behandling vil patienten føle sig fysisk meget raskere end da han ankom.

Et langt liv som aktiv alkoholiker slider på kroppen, men langt de fleste fysiske mén af drikkeriet kan man komme sig helt over efter en alkoholbehandling. Med et ædru og sundere liv efter behandlingen kan den gode opadgående kurve fortsættes.

Varige mén af alkoholisme kan være ting som levercirrose (skrumpelever), diabetes type-2 eller alkoholisk  demens, men disse skader er forholdsvis sjældne blandt patienter som har ladet sig indlægge til behandling på Behandlingscenter Søby Park.

er jeg alkoholiker

Hvordan kommer man i behandling for alkoholmisbrug?

Den mest grundige og effektive form for alkoholbehandling der findes i dag er den såkaldte Minnesotabehandling. Det er denne behandlingsform der bruges på Behandlingscenter Søby Park.

Man kan ringe direkte til Behandlingscenter Søby Park på telefon nr:  86 87 12 24  alle dage fra kl. 7.00-23.00 – også weekender og helligdage. 

Her aftaler man nærmere hvornår og hvordan alkoholikeren kan blive indlagt.

Ofte er det pårørende der henvender sig til behandlingscenteret på alkoholikerens vegne. Det kan f.eks. være en far, en ægtefælle, en chef, eller en søn eller datter til alkoholikeren. Man er også velkommen til at indskrive alkoholikeren til behandling selv om vedkommende stadig er beruset.

Da behandlingstilbuddet er privat, skal man selv betale for behandlingen. I nogle tilfælde kan patienten være dækket af en sundhedsforsikring. Et fuldt behandlingsforløb på Behandlingscenter Søby Park varer normalt fem uger.

Steen Beck daglig leder hos behandlingscenter Søby Park
handling nu

Bliv ringet op af én af vores behandlere

Kontakt Steen Beck, som selv er ædru alkoholiker efter en behandling i 1995, eller en anden af vores medarbejdere på tlf. 86 87 12 24. 

Eller bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig.

Vi besvarer dine spørgsmål og giver dig råd om hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling. 

4 ud af 5 af vores patienter opnår et liv uden alkohol.

    Hvornår passer det dig bedst?

    Alkoholbehandling der virker

    Derfor vælger mange at komme i behandling på Behandlingscenter Søby Park

    Ring mig op

    Bliv ringet op