
Viden
Hjem » Nada mod alkohol
NADA er kort fortalt øreakupunktur, altså nåle som stikkes ind forskellige steder i øret. Det er en terapiform som blev udviklet i 1970’erne, og som anvendes af flere misbrugsterapeuter.
NADA fungerer ved at stimulere belønningssystemet. Akupunkturen udløser endorfiner i kroppen og påvirker en række transmitterstoffer i hjernen, hvilket giver en afslappende effekt.
Mange alkoholikere i behandling føler at NADA hjælper dem med at falde til ro og få en bedre nattesøvn.
Sigtet med NADA øreakupunkturen er at genoprette patientens indre ro, og da det netop er indre uro som udløser alkoholikerens drikketrang, så kan NADA hjælpe dem med at finde roen uden at drikke.
NADA er et tilbud som gives til patienter på Behandlingscenter Søby Park. Vi har medarbejdere, som er certificerede NADA behandlere og som har erfaring med NADA i behandling af alkoholikere med rastløshed og drikketrang.
NADA er ikke en del af den primære behandling, men gives som et tilbud til de patienter, som stadig døjer med uro og drikketrang efter at være blevet behandlet medicinsk for abstinenser.
NADA er blot en af de terapiformer, som anvendes under et behandlingsophold på Behandlingscenter Søby Park. Målet med behandlingen er at gøre patienten helt ædru og ruste vedkommende til et liv uden alkohol.
Behandlingscenter Søby Park er et privat behandlingstilbud, og man skal derfor selv betale for opholdet. Man kan kontakte os telefonisk alle ugens dage fra klokken 7.00-23.00. Vi har sjældent venteliste.
Som regel kan man komme i behandling med det samme.
Kontakt Steen Beck, som selv er ædru alkoholiker efter en behandling i 1995, eller en anden af vores medarbejdere på tlf. 86 87 12 24.
Eller bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig.
Vi besvarer dine spørgsmål og giver dig råd om hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling.
4 ud af 5 af vores patienter opnår et liv uden alkohol.