Minnesota-modellen

En gennemprøvet metode med mennesket i centrum

På Søby Park arbejder vi ud fra Minnesota-modellen – et behandlingsprincip, der har hjulpet mennesker ud af afhængighed i generationer. Modellen kombinerer erfaring, fællesskab og professionel terapi i et struktureret forløb, der skaber varig forandring.

Her bliver du mødt af behandlere, der selv har stået i samme situation som dig. De ved, hvad du kæmper med – og hvordan du kan komme videre. Det skaber en særlig tillid og et trygt behandlingsrum, hvor ærlighed, indsigt og personlig udvikling er i fokus.

Samspillet mellem gruppe og individuel terapi

Minnesota-modellen på Søby Park er tilpasset nutidens behov og det liv, misbrugerne lever. Vi kombinerer daglige gruppesessioner med individuel terapi. I gruppen skabes spejling, fællesskab og gensidig støtte, mens den individuelle terapi giver plads til at arbejde med personlige temaer, bagvedliggende årsager og konkrete udfordringer.

Længerevarende støtte gør forskellen

Behandlingen stopper ikke, når døgnopholdet slutter. På Søby Park fortsætter vi opfølgningen gennem et 11 måneders efterbehandlingsforløb. Her fastholdes den nye livsstil, og risikoen for tilbagefald minimeres.

Det lange perspektiv skaber stabilitet og øger chancen for at forblive ædru på sigt.

Erfaring, ikke teori

Erfaring, ikke teori

I Minnesota-modellen spiller erfaring en central rolle. På Søby Park arbejder behandlere, der selv har haft misbrug tæt inde på livet. Den personlige indsigt skaber troværdighed og gør, at misbrugeren mødes i øjenhøjde.

Kontakt os for en fortrolig samtale:

Bliv ringet op af en af vores behandlere.