Viden

Alkoholskade

4 ud af 5 patienter får et liv uden alkohol efter en Minnesota behandling hos os.

Alkoholmisbrug er årsag til en lang række af fysiske, psykiske og sociale følgeskader og sygdomme.

Ring på TLF. 86 87 12 24 og få råd om,hvordan man kommer i alkoholbehandling her på Behandlingscenter Søby Park.

Har du selv, et familiemedlem, en ven, medarbejder eller kollega et problem med alkohol?

Så tøv ikke med at kontakte os. TLF. 86 87 12 24 er åben kl. 07.00 til 23.00
– også weekend og helligdage –

Konsekvenser af alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er årsag til en lang række af fysiske, psykiske og sociale følgeskader og sygdomme.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kan mere end 200 fysiske og psykiske skader og lidelser forbindes med alkoholmisbrug.

Nogle af de mest udbredte fysiske skader er fedtlever eller skrumpelever (cirrose), hjertekar-sygdomme, mavetarm-sygdomme, nervebetændelse, diabetes samt skader på hjernen og centralnervesystemet. 

Den yderste konsekvens af et langvarigt alkoholmisbrug er død som følge af for eksempel leversvigt, hjertestop, kræft, akut alkoholforgiftning eller andre alkoholrelaterede skader som følge af misbruget.

Endnu mere udpræget end de fysiske konsekvenser er ofte de psykiske og sociale konsekvenser af alkoholmisbruget. 

De typiske følgevirkninger af alkoholisme er psykiske problemer som angst, depression, paranoia og hukommelsessvigt samt sociale problemer som ensomhed, skilsmisser, lavt selvværd og problemer med at fastholde et job.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan omkring 3.000 dødsfald i Danmark hvert år relateres til alkohol, enten som den primære eller medvirkende dødsårsag. Således er risikoen for selvmord otte gange højere blandt alkoholikere end hos personer, som aldrig har haft et alkoholmisbrug.

Tegn på alkoholskader

Mens de fysiske skader af et alkoholmisbrug er de mest synlige for omgivelserne, så viser alkoholikerens psyke som regel tegn på skader længe inden kroppen gør det.

Det er typisk lidelser som angst, depression, rastløshed og søvnforstyrrelser der plager den aktive alkoholiker. Dertil kommer en voksende irritabilitet og en tendens til at reagere aggressivt på selv små personlige udfordringer.

I den senere fase af sygdommen forekommer også fysiske abstinenssymptomer som rysten på hænderne og svedeture. 

Efter lang tids misbrug kan det også skade hjernen så der opstår demenslignende tilstand eller endda irreversibel demens.

Hvilke symptomer er der på alkoholskader

De første symptomer på alkoholskade er som regel af psykisk og adfærdsmæssig art.

Alkoholikeren vil ofte virke rastløs, irritabel og utilfreds. De får ofte svært ved at huske eller overholde aftaler, både hjemme og på jobbet.

Især i familien vil man ofte opleve at alkoholikeren trækker sig mere ind i sig selv og har svært ved at være mentalt til stede i samværet med børn og ægtefælle. Et andet udbredt symptom hos alkoholikeren er en tendens til at lyve, både overfor sig selv og overfor omgivelserne om, hvor meget han drikker.

Alkoholskader på hjernen

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. 

Et langvarigt alkoholmisbrug vil derfor medføre skader på flere organer – også på hjernen.

Blandt andet påvirker alkohol hjernens produktion af signalstoffer, også kaldet transmitterstoffer, som er de stoffer der videregiver hjernecellernes elektriske impulser.

De vigtigste signalstoffer i denne sammenhæng er stoffer som serotonin, dopamin, glutamat og endorfiner. Alkoholen tilfører blandt andet hjernen mere dopamin, hvilket er det stof der får os til at føle os euforiske og mere snakkelystne, når vi er berusede.

Serotonin, som er beslægtet med dopamin, regulerer blandt andet vores fornemmelse for sult og tørst, ligesom det også spiller en vigtig rolle for vores humør. 

Når hjernen vænnes til at få tilført alkohol hver dag, vil produktionen og balancen af disse vigtige signalstoffer i hjernen blive forstyrret af det kunstige kemiske ”tilskud” fra alkoholen.

Hjernens naturlige produktion af dopamin vil svækkes kraftigt. Alkoholikeren vil derfor med tiden føle større og større behov for at indtage alkohol som en form for selvmedicinering.

Signalstoffet glutamat er nødvendigt for vores hukommelsesprocesser. Da alkohol hæmmer glutamatets virkning vil langtidseffekten af et alkoholmisbrug  være, at alkoholikerens hukommelse svigter mere og mere. I sidste ende kan det medføre demens.

Helt overordnet vil et langvarigt alkoholmisbrug svække en persons kognitive evner og mentale sundhed.

Minimere risiko for alkoholskader

Den sikreste måde at undgå alkoholskader er selvfølgelig helt at lade være med at indtage alkohol, men med et moderat alkoholforbrug vil risikoen for langvarige alkoholskader være minimal.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et maksimalt ugentligt alkoholforbrug på 14 genstande for mænd og 7 for kvinder. Dette skal dog kun tages som en vejledende regel, da en given mængde alkohol kan påvirke individuelle personer forskelligt.

Både alder og kropsvolumen, og formentlig også genetisk disposition, spiller ind på hvor meget alkohol der er for meget for den enkelte. For den aktive alkoholiker er situationen derimod mere alvorlig.

Når man først er blevet afhængig af alkohol, er der ikke længere nogen mængde af alkohol som er sikkert at indtage. 

Alkoholisme er en kronisk og progressiv sygdom. Det vil sige at personen ikke længere kan drikke moderat og at behovet for at drikke mere og oftere blot vil accelerere med tiden. For alkoholikeren er der således kun én mulig vej for at minimere alkoholskader, og det er at få stoppet drikkeriet helt i tide.

Da det er næsten umuligt for alkoholikeren at stoppe af sig selv, kræver det hjælp. 

Den bedste chance for at løse alkoholproblemet permanent opnåes ved at modtage kvalificeret professionel hjælp i form af en behandling, som den der tilbydes på Behandlingscenter Søby Park. Der er tale om en såkaldt Minnesotabehandling, hvor der arbejdes i dybden med patientens selvforståelse og indsigt i sin egen sygdom og hvor alkoholikeren får nogle redskaber til at håndtere sit liv uden alkohol.

Ved ankomsten vil patienten også blive tilset af en læge for at afdække eventuelle fysiske alkoholskader og forebygge abstinenser, som behandles medicinsk. 

De fleste fysiske og psykiske alkoholskader vil med held kunne udbedres, hvis alkoholikeren kommer i den rette behandling. Dog kan der efter et langvarigt og intensivt alkoholmisbrug være opstået varige skader på hjernen eller leveren, som patienten må indstille sig på at leve med.

Kom i behandling inden der opstår alkoholskader

Alkoholisme er en progressiv sygdom. Det vil helt enkelt sige, at sygdommen kun bliver værre jo længere tid alkoholikeren fortsætter med at drikke. Samtidig øges risikoen også for alvorlige alkoholskader jo længere tid alkoholikeren fortsætter drikkeriet.

Det er derfor afgørende, at alkoholikeren får behandlet sin sygdom i tide, så vedkommende kan få stoppet drikkeriet og undgå flere og større konsekvenser af misbruget.

 Al erfaring peger på, at alkoholikeren ikke kan løse sit problem alene. Det kræver hjælp udefra. Og helst professionel hjælp

Behandlingscenter Søby Park arbejdes der efter Minnesotamodellen, hvilket er den mest gennemprøvede behandlingsform mod sygdommen alkoholisme, og den der har vist sig mest effektiv til at løse folks alkoholproblemer på lang sigt.

De professionelt uddannede behandlere på Behandlingscenter Søby Park har selv førstehåndserfaring med alkoholisme og har selv med succes genvundet ædrueligheden og det gode liv som følge af denne behandlingsform. Dette skaber grundlag for en særlig tillid og forståelse mellem patient og behandlere, som ikke nødvendigvis findes i andre behandlingstilbud.

Steen Beck daglig leder hos behandlingscenter Søby Park
handling nu

Bliv ringet op af én af vores behandlere

Kontakt Steen Beck, eller en anden af vores medarbejdere på tlf. 86 87 12 24, eller bliv ringet op på et tidspunkt, der passer dig. Vi besvarer dine spørgsmål og giver dig råd om hvordan du får din pårørende eller dig selv i behandling.

4 ud af 5 patienter kommer ud af deres misbrug gennem en behandling hos os.

    Hvornår passer det dig bedst?

    Alkoholbehandling der virker

    Derfor vælger mange at gå i behandling hos Behandlingscenter Søby Park

    Ring mig op

    Bliv ringet op